Om Team Hørsholm

Team Hørsholm støtter lokale eliteidrætsudøvere.
Team Hørsholm er et eksklusivt erhvervsnetværk.
Team Hørsholm er et samarbejde mellem erhvervsliv og Hørsholm Kommune.

Hvem er Team Hørsholm?

Team Hørsholm består på nuværende tidspunkt af 20 primært lokale virksomheder. Team Hørsholm er et eksklusivt netværk, og vi fokuserer meget på at skabe rammerne for at medlemmerne får mest muligt ud af netværket. Medlemsvirksomhederne spænder bredt lige fra bank- og rådgivningssektoren over produktionsvirksomheder til Hørsholms lokale avis Ugebladet.  

Hvad vil Team Hørsholm?

Team Hørsholm har til formål at støtte eliteidrætten i Hørsholm. Målet med støtten er, at kommunens lokale eliteudøvere og elitehold skal vinde medaljer ved OL, VM, EM og NM. Den økonomiske støtte fra Team Hørsholm bliver altid fulgt op med yderst kompetent rådgivning fra Team Hørsholms bestyrelse. Fokus er på eliten, men vi ved, at ved at støtte eliten, får også breddeidrætten et løft. 

Team Hørsholm vil gøre Hørsholm til sportens by, og gennem støtten til eliteidrætten skaber vi store og spændende sportsoplevelser for kommunens borgere og områdets medarbejdere. Team Hørsholm er således med til at gøre Hørsholm og Hørsholm lokalområde til et attraktivt sted for både erhvervsliv og borgere.